Vurdering af Argentinas VM-trup

Argentina er en af favoritterne til at vinde VM. Det er der ingen tvivl om, når man tager et kig ned over deres trup.

Typisk for sydamerikanske hold, heriblandt også Argentina, er dog at defensiven ikke er helr prangende, og det kan også blive et minus for Argentina, der dog på alle andre pladser er meget stærkt besat.

 

Målmænd:

Som skrevet er defensiven, heriblandt målmandsposten, ikke en Argentina er stærkt besat på. Argentinerne skal sætte deres lid til Sergio Romero, som pt. er udlejet til Monaco, men her varmer han bænken, hvilket selvsagt ikke er optimalt.

Forsvaret:

Forsvaret er heller ikke Argentinas styrke. De har dog flere stærke spillere, der er med til at trække niveauet op. Heriblandt den solide højre back Pablo Zabaleta og Ezequiel Garay.

Midtbanen:

Jo længere vi kommer frem på banen, jo stærkere er de. På midtbanen har Argentina et hav af stærke spillere med Javier Mascherano som ankermand, men også med en kreatør som Angel di Maria.

Angrebet:

Angrebet er Argentinas helt store styrke. Den altoverskyggende profil er selvfølgelig Lionel Messi, men ud over ham er der glimrende spillere som Sergio Agüero og Gonzalo Higuain.