Vurdering af Camerouns VM-trup

Cameroun er ikke en af de stærkeste afrikanske nationer, men man skal bestemt heller ikke tage fejl af dem. De har enkelte spillere, der virkelig skiller sig ud, og deres modstandere skal ikke tage for let på opgaven, for så bliver der slået til.

Målmænd:

I målet har Cameroun rutinerede Idriss Carlos Kameni, der har over 70 landskampe på cv’et. Han er dog ikke fast keeper for Málaga, hvilket kan komme til at koste, men med over 200 kampe for Espanyol er Kameni en ganske habil målmand.

Forsvaret:

Camerouns forsvar er ikke deres stærke side, men det er dog ikke helt håbløst. De har spillere, der til dagligt spiller i udmærkede klubber. Blandt andet Nicolas NKoulou, der har spillet over 150 kampe i den franske liga siden 2008, trods han kun er 24 år.

Midtbanen:

Tager man et kig ned over midtbanen hos Cameroun ser det solidt ud. Med spillere som Alex Song og Eyoung Enoh vidner det om kvalitet, som gør deres modstandere bestemt ikke får det nemt ved at nedbryde afrikanernes maskinrum.

Angrebet:

Har man sagt Cameroun, har man også sagt Samuel Eto’o. Den helt store profil for Cameroun er naturligvis Chelseaangriberen, som kommer til at udgøre en stor trussel for modstandernes forsvar, og formentlig skal være manden bag Camerouns mål, hvis de skal overraske nogen af de større nationer.