Vurdering af Costa Ricas VM-trup

Costa Rica som fodboldnation er meget afhængig af at få spillere skudt af til europæiske klubber, da den nationale liga ikke just er prangende. I takt med det er lykkedes, så har de også udviklet sig som nation, hvilket nu har udmøntet sig i et fornuftigt hold, som man ikke bare lige vinder over.

 

Målmænd:

Keylor Navas er manden i Costa Ricas mål. Hans helt store ulempe er højden på 184 cm, men han kommer med en stor portion erfaring fra europæiske klubber. Til dagligt vogter han målet for spanske Levante.

Forsvaret:

I Costa Ricas bagkæde finder man flere rutinerede spillere. Heriblandt Junior Diaz fra Mainz 05, men ellers kan den unge højre back Cristian Gamboa blive en spiller, som kommer til at være iøjnefaldende med sin offensive spillestil.

Midtbanen:

En af kreatørerne, hvis han vel at mærke bliver udtaget, på Costa Ricas midtbane er en god kending af dansk fodbold. Det drejer sig om Christian Bolanos fra FC København, men derudover er der også en Celso Borges, der er et solidt offensivt kort på midtbanen.

Angrebet:

Angrebet ser også ganske fornuftigt ud for Costa Rica, der skal sætte sin lid til PSV’s Bryan Ruiz og Alvaro Saborio fra Real Salt Lake.