Vurdering af Ecuadors VM-trup

Ecuadors trup består af en lang række spillere, der ikke spiller for “øverste” hylde i Europa. Dog er der enkelte spillere fra europæiske topklubber i truppen, men hovedparten er spillere fra mindre profilerede klubber, hvilket også siger en del om Ecuadors kvaliteter, der ikke rækker i det selskab de er i til VM.

 

Målmænd:

Der er kamp om pladsen i Ecuadors mål. Det bliver enten Maximo Banguera eller Alexander Dominguez, der får pladsen i målet, men ingen af dem har den store internationale erfaring udover fra landskampe.

Forsvaret:

I forsvaret har Ecuador flere rutinerede spillere, men med deres klubstatus er det ikke profilerede spillere, selvom en spiller som Jorge Guagua har spillet over 50 landskampe, men der er håb forude. De har en ung venstre back i form af Cristian Ramirez, der spiller for tyske Fortuna Düseldorf, og det er den vej de unge spillere fra Ecuador skal gå, hvis deres landshold skal udvikles.

Midtbanen:

Det er klart på midtbanen, at man finder den klart største stjerne i form af Antonio Valencia fra Manchester United. Ud over Valencia har de også udmærkede midtbanespillere som Luis Saritama og Christian Noboa.

Angrebet:

I angrebet har Ecuador også en farlig herre i form af Felipe Caicedo, der har en fortid i blandt andet Manchester City. Efter opholdet i City har han så småt fået gang i karrieren, hvor han blandt andet har høstet succes i spanske Levante, men pt. spiller han for Abu Dhabi-klubben Al-Jazira.