Vurdering af Grækenlands VM-trup

Grækenlands fodboldfilosofi er klar. De skal først og fremmest lukke af defensivt, hvilket også afspejler deres kampe, som bestemt ikke er målrige.

Derfor er holdet også bygget op af en solid defensiv, som til gengæld også er svær at nedbryde.

 

Målmænd:

Ingen af de græske målmænd skriger langt væk af kvalitet. Det bliver formentlig Alexandros Tzorvas, der bliver den foretrukkende ankermand i det græske mål, som kan betegnes som et af holdets svage punkter.

Forsvaret:

Den helt store græske styrke er en sammentømret defensiv. Her har de flere solide spillere, blandt andet Dortmunds Sokratis Papastathopoulos, Romas Vasilis Torosidis og Leventes Loukas Vyntra.

Midtbanen:

På den græske midtbane finder man holdets mest rutinerede spillere. Her er det op til kaptajn Giorgos Karagounis og Kostas Katsouranis at holde fanen højt med deres store rutine.

Angrebet:

Trods en ikke så god nation rent offensivt, så har Grækenland faktisk flere habile angribere. Det drejer sig om rutinerede Gekas og Celtics Giorgos Samaras, der bliver spillerne, som skal finde vejen til netmaskerne.