Vurdering af Hollands VM-trup

Kigger man ned over det hollandske hold er alt ved det gamle. De rummer traditionen tro en stærk offensiv, hvor de har en lang række kvalitetsspillere. Længere tilbage på banen ser det dog knap så solidt ud, og særligt ser det ikke for godt ud på keeperpositionen, h vor de mangler en solid ankermand.

Målmænd:

Som nævnt, så er det ikke hollændernes stærkeste position. Michael Vorm fra Swansea ser ud til at være Louis van Gaals fortrukkende ankermand. Det er umiddelbart ikke en keeper, der indgyder respekt, og ej heller har samme niveau. Som backup har Holland de noget yngre keepere i form af Jasper Cillesen (Ajax) og Tim Krul (Newcastle).

Forsvaret:

Forsvaret er heller ikke ligefrem skræmmende for de orange‐trøjede hollændere, der dog har nogle kvalitetsspillere til defensiven. Der er dog enkelte spillere, som skiller sig ud. Det drejer sig naturligvis om Paris‐backen Gregory van der Viel, som efterhånden også er ved at have fået opbygget en solid landsholdserfaring. Derudover hænger meget også på Fulhams John Heitinga, som skal spille op til sit bedste, hvis Hollands defensiv ikke skal være gennemhullet.

Midtbanen:

Skraldemanden Nigel de Jong er et utal af offensive kræfter foran sig. Heriblndt stjernerne Rafael van der Vaart, Wesley Sneijder og Arjen Robben. Holland har en lang stjerneparade til de offensive pladser, men spørgsmålet bliver, om den hollandske totalfodbold bliver en tand for offensivt.

Angrebet:

I angrebet har Holland en knivskarp Robin van Persie, der bliver bakket op af Klaas‐Jan Huntelaar, som også er brandvarm for Schalke 04. Her har Louis van Gaal virkelig et luksusproblem. Robin van Persie bliver uden tvivl den foretrukne spydspids, men Huntelaar vil ånde ham i nakken.