Vurdering af Japans VM-trup

Der er fart på bolden når Japan spiller. Så er det ligesom slået fast. Deres helt klare taktik er at spille lynhurtigt, og da de ikke har den store fysik, er de meget afhængige af, at deres hurtige kombinationsspil fungerer.

Målmænd:

Til trods for, at man ikke forbinder Japan med gode målmænd, har de faktisk en ganske god sidste skanse i Eiji Kawashima, der spiller fast i den belgiske storklub Standard Liege.

Forsvaret:

I det japanske forsvar finder man også flere udmærkede spillere. Blandt andet Yüto Nagatomo, der spiller for Inter og Southamptons Maya Yoshida.

Midtbanen:

På midtbanen finder man de store japanske profiler. Her er naturligvis tale om Manchester Uniteds Shinji Kagawa, men ikke mindst også Keisuke Honda fra AC Milan, som de fleste danskere nok husker fra VM 2010, hvor han scorede på frispark mod Danmark.

Angrebet:

I angrebet skal japanerne sætte deres lid til Shinji Okazaki fra Mainz 05. Den 174 cm høje japanske angriber, bliver manden, som skal få modstandernes netmasker til at blafre.