Vurdering af Portugals VM-trup

Portugal et traditionelt sydeuropæisk hold, hvor de tekniske lækkerier er i højsædet. Det går typisk ud over defensiven, men rent offensivt set er Portugal en nation i topklasse.

 

Målmænd:

Et af de klart svageste portugisiske punkter er målmandspositionen, hvor det kommer til at stå mellem Bragas Eduardo og Rui Patricio fra Sporting, men ingen af dem er i topklasse.

Forsvaret:

I forsvaret har Portugal enkelte gode spillere, men kvaliteten hos de øvrige halter noget efter. Portugal skal satse på, at Pepe holder hovedet koldt, og at Fabio Coentrao holder niveau på venstre back.

Midtbanen:

På midtbanen er Portugal langt bedre besat. Her har Portugal flere glimrende spillere i form af Miguel Velose, Joao Moutinho, Raul Meireles og Nani, som alle holder højt niveau.

Angrebet:

Ingen over og ingen ved siden af. I angrebet er Cristiano Ronaldo, som er Portugals helt klare stjernespiller, som meget af spillet afhænger af. Kniber tingene, så kan Ronaldo have løsningen klar, og Portugals præstationer afhænger også meget af ham.