Tysklands vej til VM

Tyskland var i VM-kvalifikationen i en overkommelig pulje med Sverige, Østrig, Irland, Kasakhstan og Færøerne. Her gik tyskerne ubesværet videre med ni sejre og en uafgjort. Af nævneværdige kampe undervejs er det uafgjorte opgør mod Sverige, hvor Tyskland var foran med 4-0 indtil der resterede under en halv timer. Herefter gik det helt galt, og de endte med at spille 4-4, efter Rasmus Elm udlignede i overtiden. Det andet opgør tyskerne havde mod Sverige, er også mindeværdigt. Sverige var kommet foran 2-0, men på trods af det endte Tyskland med at vinde 5-3, efter Schurrle lavede hattrick i anden halvleg.