Vurdering af Tysklands VM-trup

Bundesligaen er i rivende udvikling. Det er også tydeligt at spore på det tyske landshold, der nyder rigtig godt af det, og efterhånden har fået udviklet en lang række gode spillere. Tidligere kendte man tyskerne som nogle meget disciplinerede spillere, men efterhånden som Bundesligaen er blevet bedre, er de individuelle færdigheder også ved at komme frem.

 

Målmænd:

Med Manuel Neuer i målet, er Tyskland rigtig stærkt besat med en af verdens bedste keepere. Som reserve har de også kompetente afløsere i form af Ron-Robert Zieler og Dortmunds Roman Weidenfeller.

Forsvaret:

Det tyske forsvar er ikke til at kimse af. Med spillere som Philipp Lahm og Mats Hummels bliver det styret med hård hånd.

Midtbanen:

På midtbanen har tyskerne et hav af muligheder at bringe i spil. Med Bayern-spillerne Bastian Schweinsteiger, Toni Kroos, Mario Götze og Thomas Müller er tyskerne allerede godt besat. Det kombineret sammen med spillere som Mesut Özil, Sami Khedira og Marco Reus, gør tyskerne er mere end godt besat på midtbanen.

Angrebet:

Miroslav Klose er nok en gang manden, som tyskerne skal sætte deres lid til i front, men er 35-årige Klose stadig god nok? Det er et af de store spørgsmål på det tyske mandskab.